Hvad jeg spiste på et år: (og relaterede tanker)

Mad har altid været en integreret del af Stanley Tuccis liv: fra

suppe serveret i skyggen af Pantheon, til

sauce lavet mellem prøver og kostumeprøvninger, til hjemmelavet pizza spist med sine børn før sengetid.

Nu, i

indfanger Tucci tolv måneders spisning – på restauranter, i køkkener, på filmsæt, til presserejser, hjemme og i udlandet, med venner, med familie, med fremmede, og af og til helt alene.

Fra det mundvandsfremkaldende mindeværdige til det trøstende hjemlige og til det irriterende uspiselige, er måltiderne i denne dagbog et prisme for ham til at reflektere over, hvordan hans liv og hans familie konstant udvikler sig. Gennem mad markerer – og sørger – han over tidens gang, tabet af sine kære, og stålsætter sig til det, der kommer.

Uanset om det er

spist med medskuespillere og lavet af syngende karmelitternonner, steaks grillet til en sammenkomst med venner, eller kødboller lavet af hans mor og søn og delt ved bordet med tre generationer af hans familie, giver disse måltider form og følelsesmæssig rigdom til hans dage.

er en sjov, gribende, hjertelig og dybt tilfredsstillende servering af minder og måltider og en uimodståelig fejring af den dybe rolle, som mad spiller i familie, venskab og hverdagsliv.