Greenlights

Jeg har levet i dette liv i halvtreds år, forsøgt at løse dets gåde i toogfyrre og ført dagbøger med spor til den gåde i de sidste femogtredive. Noter om succeser og fiaskoer, glæder og sorger, ting der fik mig til at undre mig, og ting der fik mig til at le højt. Hvordan man er fair. Hvordan man har mindre stress. Hvordan man har det sjovt. Hvordan man sårer andre mindre. Hvordan man bliver mindre såret. Hvordan man er en god mand. Hvordan man får mening i livet. Hvordan man er mere mig selv.

For nylig fik jeg modet til at sætte mig ned med de dagbøger. Jeg fandt historier, jeg havde oplevet, lektioner, jeg havde lært og glemt, digte, bønner, recepter, overbevisninger om, hvad der betyder noget, nogle fantastiske fotografier og en hel bunke kofangermærkater. Jeg fandt et pålideligt tema, en tilgang til livet, der gav mig mere tilfredshed, dengang og stadig: Hvis du ved, hvordan og hvornår, du skal håndtere livets udfordringer—hvordan du

—kan du nyde en tilstand af succes, som jeg kalder “at fange grønne lys.”

Så jeg tog en enkeltbillet til ørkenen og skrev denne bog: et album, en plade, en historie om mit liv indtil nu. Dette er halvtreds år af mine syn og set, følelser og fundet-ud-af, cool og skamfuldt. Nåder, sandheder og brutalitetens skønheder. At slippe af sted med ting, at blive fanget og at blive våd, mens jeg forsøgte at danse mellem regndråberne.

Forhåbentlig er det medicin, der smager godt, et par aspirin i stedet for sygehuset, et rumskib til Mars uden at skulle have pilotlicens, at gå i kirke uden at skulle fødes på ny, og at grine gennem tårerne.

Det er et kærlighedsbrev.

Det er også en guide til at fange flere grønne lys—og til at indse, at de gule og røde til sidst også bliver grønne.

Held og lykke.